Har du tilmeldt dig Tryg Overskud før d. 29. oktober 2020? Så skal du tilmelde dine betalingskort igen. Læs mere.

Karma Sushi

Opspar 10 % ved hvert besøg.
Opspar
10 %

Sushi med barren sat lidt højere
Japan har i høj grad gjort sit kulinariske indtog i Danmark, og i dag er sushi inden for rækkevidde, næsten uanset hvor du befinder dig. Karma Sushi er et af de steder, der ville have gjort branchens pionerer stolte. Hvorfor? Fordi man hos Karma Sushi sætter en ære i at gøre sit arbejde ordentligt. Det betyder bl.a., at de dygtige kokke kun bruger de friskeste råvarer til deres japanske specialiteter, og at der handles med ekstra omtanke for bæredygtighed og miljø. Køkkenet samarbejder med leverandører, der sørger for, at fisken er fanget under forhold med mindst mulig belastning for miljøet. Det giver høj kvalitet, unik smag – og rigtig god karma.

Vælg en setmenu, eller sammensæt din egen
Menukortet hos Karma Sushi er ganske simpelt, men der er alligevel rig mulighed for en aften eller frokost med masser af variation. Der er fristende snacks som tun-tacos, jomfruhummerruller, sprød laksesalat og meget mere foruden et stort udvalg af rolls og nigiri. Skal aftenen være komplet, kan du med fordel prøve kræfter med den store signatur-setmenu med tempurahummer, avocadocarpaccio, kaviar og en lang række af Karmas lækreste sushi. Menuen indeholder nok mad til op til tre personer og bringer dig godt rundt i menukortet. Du er naturligvis også velkommen til at vælge en mindre menu – eller sammensætte din helt egen. Uanset hvad opsparer du 10 % af regningen til din Tryg Overskud-konto.